Du behøver ikke at kunne nå dine tæer, slå knude på dig selv, være vegetar eller kunne stå på hænder for at være med til Pure Yoga.
Yoga er til for dig og kun dig - lige der hvor DU er, og vores dygtige instruktør Karin guider dig trygt igennem timen, med forskellige variationer af stillingerne.
Yoga er et godt supplement til din anden træning og hvis du døjer med flere små-skavanker i fx ryg og nakke, vil du efter kort tid kunne mærke en forbedring.
Pure Yoga er med til at styrke dine muskler, smidiggøre din krop, fokusere dit sind, få ro på dit åndedræt og øge din fleksibilitet og balanceevne.
På holdet laves der yoga-øvelser med kombination af styrkende, strækkende og balancerende øvelser - alt sammen i roligt tempo med fokus på de gode dybe åndedrag.
Pure Yoga varer 55 minutter